bye~

Jeg vælger at gå fra den her blog, da det meste bare er emo shit.
Orker ikke slette den, though.
Men i kan finde min nye blog her!

Vil du høre en hemmelighed?

Der er så mange der siger at jeg ser så træt ud. At jeg er træt hver dag..
Selvfølgelig er jeg det.. Jeg er udmattet..
De daglige skænderier.
Mine øjne bliver tunge og trætte fordi jeg græder hver dag, til at det gør ondt og jeg ikke kan mere..
Derfor er jeg træt hver dag.
Derfor vil jeg væk.
Og hvis ikke, bliver jeg sindsyg.

Jeg prøver at smile hver dag. Når jeg kommer i skole.. For det meste er det ægte.. Men nogle gange er det et falsk smil. En falsk latter.
Venter på at jeg kommer hjem.. Hvor helvede bryder løs.
Og så det hele om igen.

Indtil jeg kommer jem til min far.. Hvor jeg får en uges fred, hvis ikke mindre.
Og så er det tilbage til helvede.
Jeg er så tæt på at give op på alt det jeg har opnået. Jeg kan ikke mere.

Glæde~

Siden igår har mit smil været stort. Alt har bare været så dejligt.
Har skrevet med Wolter i flere timer. Det er en sjælden fornøjelse, så det var dejligt!
Skal snart se Mira igen
Starter snart i skole

Genki med alle de dejlige mennesker

Fuck drama! Det kan rende mig! Jeg er glad for en gangs skyld! 

Jeg har ikke været så glad i meget lang tid.

My heart is  fluttering with joy! Jeg elsker det!

Håber ikke min mor ødelægger mit humør

Wolter og Ozzy har også bare været så søde imod mig, det ikke til at holde ud  hufufu uwu <3

De sidste par dage, har jeg tvunget mig selv til at være sent oppe...
Lige i nat har jeg faktisk overhovedet ikke sovet. Har siddet oppe hele natten. Og holde mig vågen fra mareridtene.. Tankerne..
Jeg sidder og føler mig som en junkie.. Jeg er så træt.. Men jeg vil ikke sove.. fordi så begynder tankerne.. Og så brænder det hele på.

Jeg burde være glad.

Det burde jeg virkelig.

Men alt ser ud til at irritere mig.

Jeg fik 10 i engelsk eksamen. Det er jeg stolt over.. Men.. Jeg er skuffet over at jeg ikke fik 12. Det var så tæt på.

Jeg vrisser stadig af folk. Alt irriterer mig. Jeg fortryder hver gang og slår mig selv i hovedet.

Jeg ser folk poste alt muligt på facebook. At de whiner. DET bliver jeg irriteret over.. Men.. Nok mest fordi jeg også vil ha' opmærksomhed fra mine venner.. At folk skal kende min historie.. Men jeg er sådan en kryster. Jeg tror kun der er to personer der kender hele min historie. Det er også de eneste to der kender mig mere end nogen anden.

Jeg føler mig som.. Ingenting. Selvom folk siger jeg er .. 'populær'. At der er mange der kender mig, og syntes jeg er awesome.

Men.. Det siger mig intet. Jeg føler mig alene.. Helt for mig selv..

Jeg vil ha' min historie ud i verdenen.. Så folk kan se hvem jeg virkelig er. Men.. Jeg kan ikke. Det kan jeg bare ikke.

Jeg opfører mig underligt. 

Jeg vrisser ad folk.

Jeg er træt. Fysisk og psykisk.. 

Ked af det, hele tiden. Smiler for at folk ikke skal bekymre sig.

Barberbladet kører igen og igen.

Laver ar jeg fortryder inderligt.

Jeg plejede at være den glade person der altid gik rundt og smilede. Hvad er der sket med den person?

Skal du nu begynde på at bruge fysisk vold igen?



Du får mig til at gøre ting ved mig selv, som jeg fortryder noget så grusomt. Tre. Små. Ting.