mandag den 11. juni 2012

Jeg burde være glad.
Det burde jeg virkelig.
Men alt ser ud til at irritere mig.
Jeg fik 10 i engelsk eksamen. Det er jeg stolt over.. Men.. Jeg er skuffet over at jeg ikke fik 12. Det var så tæt på.
Jeg vrisser stadig af folk. Alt irriterer mig. Jeg fortryder hver gang og slår mig selv i hovedet.
Jeg ser folk poste alt muligt på facebook. At de whiner. DET bliver jeg irriteret over.. Men.. Nok mest fordi jeg også vil ha' opmærksomhed fra mine venner.. At folk skal kende min historie.. Men jeg er sådan en kryster. Jeg tror kun der er to personer der kender hele min historie. Det er også de eneste to der kender mig mere end nogen anden.
Jeg føler mig som.. Ingenting. Selvom folk siger jeg er .. 'populær'. At der er mange der kender mig, og syntes jeg er awesome.
Men.. Det siger mig intet. Jeg føler mig alene.. Helt for mig selv..
Jeg vil ha' min historie ud i verdenen.. Så folk kan se hvem jeg virkelig er. Men.. Jeg kan ikke. Det kan jeg bare ikke.

fredag den 1. juni 2012

Jeg opfører mig underligt. 
Jeg vrisser ad folk.
Jeg er træt. Fysisk og psykisk.. 
Ked af det, hele tiden. Smiler for at folk ikke skal bekymre sig.
Barberbladet kører igen og igen.
Laver ar jeg fortryder inderligt.

Jeg plejede at være den glade person der altid gik rundt og smilede. Hvad er der sket med den person?